Ægdonation i praksis

Hjælp et barnløst par med ægdonation

I Danmark er der lang ventetid for barnløse par, der kun kan hjælpes med ægdonation. Ofte må parrene vente i op til 5 år.  De par, der kommer på venteliste til ægdonation har en fortid med flere forgæves forsøg på at blive forældre, og sidste udvej kan være ægdonation. Ventetiden har betydet, at mange har søgt til udlandet for at få ægdonation.

Ventetiden bliver forhåbentlig reduceret, idet der med en revideret fertilitetslov åbnes for flere modeller for ægdonation. Tidligere skulle ægdonoren være anonym, men efter at loven er revideret kan donoren nu også være kendt. At være kendt donor betyder at donoren er kendt af det barnløse par og den klinik, som behandler parret, men i øvrigt ikke af andre instanser, herunder det retslige system. En kendt ægdonor kan være en veninde eller en søster, som hjælper parret ved at donere æg. En ægdonor behøver ikke selv at være i fertilitetsbehandling, men kan gøre det ud fra et ønske om at hjælpe andre.

Ægdonation

I medierne er der meget fokus på at sædkvaliteten er blevet ringere gennem vores tid. Der undersøges og tales meget om hvad det kan skyldes, og vores livsstil og forureningen af vores omgivelser kommer ofte i fokus. Der tales ikke lige så meget om ægkvalitet, selvom det er en faktor, som berører mange barnløse par. En dårlig eller nedsat ægkvalitet kan skyldes arvelige fejl i æggene og der kan være flere kvinder i samme familie, som derfor har problemer med at blive gravide. En kvinde, som har gennemgået strålebehandling eller medicinsk behandling, kan få skader på æggestokkene, som medfører at hun ikke kan få børn. Nogle kvinder kommer meget tidlig i overgangsalder og ægproduktionen går i stå. Disse kvinder er afhængige af at unge, raske kvinder ønsker at hjælpe ved at donere æg. Men fordi der er så lidt fokus på dette i medierne, er det ikke lige så almindeligt at donere æg, som det er at donere sæd. Chancerne for at blive gravid med et doneret æg er gode, men nogle gange skal der flere forsøg til. Derfor er det så vigtigt at kendskabet til ægdonation udbredes, således at flere unge kvinder får lyst til at donere æg til barnløse par.

Hormonstimulering af ægdonor

Hvis du beslutter dig for at donere æg, er det vigtigt at du er fuldt informeret om hvad det indebærer for dig. I det følgende kan du læse mere om, hvad det indebærer at være ægdonor.

En mand producerer sædceller gennem hele livet og kan derfor donere jævnligt. En kvinde fødes med ca. 300.000 anlæg til æg. Fra hun kommer i puberteten og får menstruation, til hun kommer i overgangsalderen frigives et æg hver måned. For hvert barn en kvinde får, bruger hun et æg, der er derfor hos hver kvinde en relativ stor pulje, som ikke bliver til et nyt menneske.

Hver måned gør flere æg sig klar til at modnes og løsnes. I en normal cyklus med kvindes egne hormoner, modnes 1 æg som løsnes. De andre æg som er påbegyndt processen modnes ikke og går herefter til grunde. Når man stimulerer med hormonindsprøjtninger, vil flere af de æg, som er påbegyndt processen modnes og kan anvendes til reagensglasbefrugtning. Det er således æg, som i forvejen er sat i spil af din krop, som anvendes til behandlingen. Der bliver ikke brugt æg fra din pulje. Og behandlingen har ingen konsekvenser for din fremtidige frugtbarhed.

Loven om kunstig befrugtning, som nu også tillader åben donation af både æg og sædceller; indeholder også retninglinjer for stimulation af kvinder som donerer æg. Man skal anvende en meget mild stimulation, som følger kvindens egen cyklus. Hermed minimeres forekomsten af bivirkninger. Man stimulerer forsigtigt i det man stiler efter udvikling af 5-6 modne æg. Når ægblærene som indeholder et æg hver, er nået den rigtige størrlse, modnes æggene ved at man får dit eget ægløsningshormon – LH – til at stige. Det minsker bivirkningerne efter ægudtagningen, fordi dine æggestokke meget hurtigt falder til ro igen. Du vil få en mestruation 1-2 uger efter ægudtagningen. Herefter bliver din cyklus igen helt som den plejer.

Hvis du ønsker at donere æg, skal du henvende dig til en fertilitetsklinik. På fertilitetsklinikken bliver du grundig vejledt i forløbet. Du får taget de lovpligtige blodprøver (HIV, hepatitis og syfilis), og lægen vil skanne dig for at få et indtryk af dine æggestokkes placering, og om der er normale forhold i dit underliv. Du vil blive udspurgt om arvelige sygdomme, og hvordan din fysiske og psykiske tilstand i øvrigt er. Det er lægen på fertilitetsklinikken, der på baggrund af kravene i fertilitetslovgivningen, godkender at du kan donere æg.

Ved hver cyklus modner du normalt et æg, men når du skal donere, skal der modnes flere end et æg. Dette gøres ved at stimulere dine æggestokke til at danne og modne flere end et æg. Du skal derfor starte med hormonbehandling, som kontrolleres af lægen på fertilitetsklinikken.

De fleste har sikkert hørt om bivirkninger ved hormonstimulering i form af hedeture, hovedpine og psykisk påvirkning. De moderne metoder er imidlertid meget lette at justere undervejs i forløbet, således at der er færrest mulige bivirkninger samtidig med at der dannes det antal æg, som er ønsket.

Du tager hormonstimuleringen ved at stikke dig i maveskindet med en tynd nål, der sidder på en doseringspen, som minder om den diabetikere bruger. Du får grundig instruktion i hvordan du bruger pennen, og hvordan du stikker dig. I den cyklus, hvor du skal donere æg, er du i jævnlig kontakt med fertilitetsklinikken og du skal komme til skanning ca. en uge efter du er startet med hormonstimuleringen. Lægen på fertilitetsklinikken kan ved skanningen se, om der skal justeres på hormonstimuleringen.
Ægudtagning

Ægudtagningen sker på de fleste klinikker tidligt om formiddagen. Du skal tage fri fra arbejde den dag, for efter du har fået taget æg ud, skal du tage det roligt og sørge for at hvile godt ud. Du skal sørge for at spise en god morgenmad, gerne sukkerholdig, da du ellers kan risikere at blive utilpas på grund af for lavt blodsukker.

Når du kommer på klinikken får du en kanyle i armen (venflon), hvorigennem du kan få smertestillende medicin under ægudtagningen. Du får en tablet med beroligende middel ca. en halv time inden du skal have taget æggene ud. Lægen starter med at lægge en lokalbedøvelse i skeden. Når bedøvelsen er begyndt at virke, vil lægen, mens hun ultralydsskanner dig, føre en tynd kanyle gennem skedevæggen og direkte ind i ægblærerne i æggestokken. Når kanylen er på plads, suges æggene ud. Det tager normalt kun 5 – 10 minutter at tømme begge æggestokke for modne æg.

Dine æg bliver straks bragt ud i laboratoriet, hvor de befrugtes med sæd fra parret, som du donerer til. Herefter sættes æggene i et varmeskab og bioanalytikerne tilser jævnligt æggene for at følge udviklingen.

Efter ægudtagningen skal du blive på klinikken indtil du føler dig frisk nok til at tage hjem. De fleste klinikker serverer frugt og saft. Det søde i frugten og saften hjælper med at få bedøvelsen, du fik før ægudtagningen, til at forsvinde hurtigere. På grund af den beroligende og smertestillende medicin du har fået, må du ikke køre bil bagefter. Du har behov for at hvile dig eller i hvert fald tage det roligt resten af dagen.

Efterforløbet

De fleste kvinder kan være ømme i underlivet efter ægudtagning. På grund af den kanyle, som lægen lægger gennem skedevæggen, kan du have lidt blødning fra skeden. Men ellers bør du føle dig frisk igen i løbet af eftermiddagen eller aftenen. Næste dag kan du gå på arbejde, dyrke motion og gøre fuldstændig som du plejer. I alle tilfælde vil du kunne kontakte den fertilitetsklinik, som har taget æggene ud, hvis du er i tvivl om symptomer eller vedvarende har det skidt. Et indgreb som ægudtagning er som regel fuldstændig ukompliceret.

Hvis du er anonym ægdonor, hører du som regel ikke om dine æg har været med til at et par bliver forældre, men hvis du kender det par, som du donerer til, får du sikkert del i deres glæde, hvis det lykkes.